I Afrikanerbyen

I Afrikanerbyen,
    i Cartagena jeg boer,
I den smalle, snevre Gade,
    saa snever, Du knap det troer;
Jeg naaer med Haanden Balconen
    derovre hos Gjenbomo'er,
Hvor den deilige Datter sidder
    i Ungdommens Skjønhedsflor,
Saa fyldig, kraftig og ildfuld;
    det lange, kulsorte Haar
Nu Moderen løser af Fletning;
    det ned til Fødderne naaer.
Og Skuldren er som Antikens,
    og Øinene som et Lyn;
Det er næsten ikke muligt
    at udholde dette Syn.
Fra Afrika brænder Luften,
    og Blodet er Ild som den; -
Nu vil jeg slukke Lampen
    og hvert et Ord med den.